Vedtægter
Vedtægter for
Strandby-Elling-Nielstrup Idrætsforening Tennis
(SEIF Tennis)
§ 1
Foreningens navn og formål.
Stk. 1 Foreningens navn er Strandby-Elling-Nielstrup Idrætsforening Tennis (SEIF Tennis). Foreningen er stiftet 2. december 2019 ved en sammenlægning af Strandby Idrætsforening, stiftet 1940, og Elling Idrætsforening, stiftet 26. august 1969. 1. januar 2010 blev Nielstrup Boldklub og Ungdomsforening, stiftet 10.01.67.tilsluttet.
Stk. 2 Foreningens formål er at virke for tennissportens fremme i Strandby-Elling og Nielstrup området.
§ 2
Medlemsforhold
Stk. 1 Foreningen består af aktive og passive medlemmer.
Stk. 2 Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningen.
Medlemskabet er gyldigt ved indbetaling af kontingent.
Ved optagelse som medlem oplyses navn, adresse, mail og fødselsdata. Bestyrelsen kan forlange, at personer under 16 år udfylder en optagelsesformular påført forældrenes underskrift.
Stk. 3. Udmeldelse af foreningen sker ved henvendelse til foreningen.
Stk. 4 Et medlem kan ekskluderes, såfremt kontingentet ikke er indbetalt rettidigt, samt hvis medlemmet skader foreningens anseelse og/eller arbejde. Er et medlem ekskluderet på grund af restance, kan fornyet optagelse kun ske ved betaling af restancen.
Stk. 5. Som æresmedlem kan udnævnes personer der, gennem en periode, har gjort noget ekstraordinært for foreningen.
§ 3
Myndighed, ledelse og generalforsamling
Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel. Bekendtgørelse skal ske i den lokale presse eller Facebook. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 2 uger før den berammede generalforsamling.
Stk. 3 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder anledning dertil eller når mindst 10 stemmeberettigede medlemmer fremsender skriftlig begæring herom, med angivelse af dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling skal i så fald afholdes senest 4 uger efter begæringens aflevering. Indvarsling skal ske som ved ordinær generalforsamling.
Stk. 4 Stemmeret på generalforsamlingen har aktive og passive medlemmer over 16 år, som ikke er i kontingentrestance.
Stk. 5 Stemmeafgivelse kan kun finde sted ved personligt fremmøde.
Stk. 6 Alle afgørelser på generalforsamlingen træffes ved relativt stemmeflertal (forholdsvis flest). Afstemningen sker ved håndsoprækning, med mindre 10 stemmeberettigede tilstedeværende medlemmer eller dirigenten kræver skriftlig afstemning. Alle personvalg skal foregå ved skriftlig afstemning. Ved andet end personvalg bortfalder forslaget ved stemmelighed.
Stk. 7 Lovændring skal vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene kan være en ordinær generalforsamling. Generalforsamlingerne afholdes med højst 4 ugers mellemrum.
Stk. 8 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende:
1. Valg af dirigent
2. Beretning fra bestyrelse
3. Kassereren fremlægger den reviderede årsrapport og redegør for
foreningens økonomi.
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af bestyrelsessuppleant
7. Valg af revisor
8. Valg af revisorsuppleant
9. Eventuelt
§ 4
Bestyrelse
Stk. 1 Bestyrelsen består af de på generalforsamlingen valgte 3 til 7. Den valgte suppleant kan, uden stemmeret, deltage i bestyrelsens møder.
Valgbar er ethvert myndig medlem af foreningen.
Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer, sekretær og evt næstformand.
Stk. 3 Valgene gælder for 2 år ad gangen. Dog første gang halvdelen af de valgte kun 1 år
Stk. 4 Såfremt kandidater til valg af det 7. medlem af den generalforsamlingsvalgte bestyrelse opnår stemmelighed, foretages der omvalg blandt disse. I tilfælde af stemmelighed ved omvalget sker valget ved lodtrækning.
Stk. 5 Såfremt et af bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer fragår i valg- perioden, indtræder suppleanten i h. t. § 3 stk. 8, pkt. 6.
§ 5
Bestyrelsens bemyndigelse
Stk. 1 Bestyrelsen leder foreningen efter nærværende love, herunder administration og økonomi, samt tegner foreningen udadtil.
Stk. 2 Køb, salg og pantsætning af fast ejendom kan kun foretages efter en generalforsamlings bemyndigelse.
Stk. 3 Bestyrelsen har ret til at antage lønnet medhjælp til kassererens arbejde og til drift og vedligeholdelse af foreningens anlæg. Denne medhjælp behøver ikke at være medlem af foreningen.
Stk. 4 Bestyrelsen kan foretage eksklusion af medlemmer jfr. § 2, stk. 4. En eksklusion kan
indankes for den førstkommende generalforsamling.
Stk. 7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 8 Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Der udarbejdes referat af det under bestyrelsesmødet vedtagne. Referatet fremlægges på næstfølgende bestyrelsesmøde til godkendelse.
Stk. 9 Foreningen repræsenteres indenfor unioner og forbund, af hvilke den er medlem, af bestyrelsen eller en udpeget af bestyrelsen
§ 6
Udvalg
Stk. 1 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, så vidt muligt bestående af mindst 3 personer, og udvalget består så længe der er behov for dette.
Stk. 2 Udvalgene er pligtige til løbende at underrette bestyrelsen om deres arbejde og aktiviteter.
§ 7
Foreningens økonomi
Stk. 1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret
Stk. 2 Regnskabet skal tilstilles revisorerne, og skal være gennemgået, således at regnskabet med påtegning skal være tilgængeligt for bestyrelsen senest 1 uge før generalforsamlingen.
Stk. 3 Generalforsamlingen vælger 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant for 2 år ad gangen. Revisorerne gennemgår foreningens regnskab, der føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere anvisninger, og indgiver eventuelle bemærkninger herom til bestyrelsen.
Stk. 4 Medlemmernes kontingentindbetaling foretages til foreningens konto i et pengeinstitut.
Stk. 5 Bestyrelsen kan give fuldmagt til at hæve på foreningens konti.
Stk. 6 På de generalforsamlingsbesluttede henlæggelser, kan kun kassereren og formanden i forening hæve på foreningens konti, til henlæggelsens formål.
§ 8
Opløsning
Stk. 1 Foreningens opløsning kræver vedtagelse på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være en ordinær generalforsamling.
Opløsningen kræver kvalificeret flertal – ¾ på begge generalforsamlinger.
Stk. 2 I tilfælde af foreningens opløsning, skal foreningens midler anvendes til almennyttige formål i Frederikshavn Kommune efter Folkeoplysningsudvalgets anbefaling.
§ 9
Hæftelse
Stk. 1 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer og / eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.
Strandby-Elling-Nielstrup Idrætsforening Tennis (SEIF Tennis)
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling 2. december 2019.
